Skårup Kirke
Historie, arkitektur og interiør
Sct. Hans Kirke – Skaarup Kirke
Af Arne Magaard
Der er så nøje sammenhæng mellem kirke og sogn, at de to begreber ikke kan skilles. Skårup Kirkes historie er også Skårup sogns historie. Således har det været fra ældgammel tid til nu.
Hvornår der først gang blev rejst et kristent Gudshus, en kirke i Skårup sogn, ved ingen. Sandsynligvis skete det omkring år 1000, og det var bygget i træ. Da man ved, at vores gamle granitstenskirker så godt som alle er bygget i det 12. århundrede, kan man beregne kirkens alder til 800 – 900 år.
Kirken har ælde. Det kan man se deraf, at man også har benyttet frådsten (kildekalk) ved dens opførelse. Blandt andre steder er korgavlen rigeligt forsynet med frådsten. Det samme gælder indgangsportalen over syddøren. Om man oprindeligt helt har anvendt dette materiale må stå hen, men interessant i denne forbindelse er det, at man har påvist et leje af kildekalk i Øster Åby. Man kunne indtil 1954 påvise stedet, der siden har været anvendt som kalkkule.
Det første historiske vidnesbyrd om Skaarup Kirke har man fra pavelig skrivelse udstedt i Avignon i Sydfrankrig år 1319. Heraf fremgår det, at kirken er indviet til Johannes Døberen. Dens navn er derfor rettelig Sct. Hans Kirke. I brevet gives der dem, der besøger eller yder hjælp til kirken, fritagelse for kirkebod.
Kirkens oprindelige langskib er bygget i romansk stil. Murene er af frådsten og hviler på en sokkel af granit. I 1470 blev der tilføjet et langhuskor og en forlængelse af skibet i gotisk stil. Tårnet i kirkens vestlige ende og våbenhuset på kirkens sydside er tilføjet senere og er bygget i den gotiske stil. Byggematerialet er er hovedsagelig kampesten, men med tegl omkring vinduerne. Den rundbuede syddør er bevaret.
I 1754 fik kirken yderligere en udbygning mod nord, den kaldes i daglig tale Skårupørekirken.
Sakristiet på nordsiden kom til i 1862. Skibet og koret har gotiske hvælvinger. De malede ruder i koret, der bærer våben for Henning Walkendorf og Helle Trolle, stammer muligvis fra deres gravkapel.
Under koret ligger nogle af slægterne Walkendorf og Trolle begravet.
Tårnet
Loftet i tårnet er fladt. Det skyldes, at præsten efter biskop Jacob Madsens visitatsbog skulle have opbevaret sit øl deroppe. Helt op til vor tid blev tårnrummet anvendt til redskabsrum for graverens redskaber samt til oplagsrum for kirkens brændsel. I besættelsestiden måtte man således skaffe plads til store mængder tørv og brunkul.
Tårnet fik sit pyramidetag af tegl i 1803.
Skaarup Kirke blev i 1949 afløst. Det vil sige, at den overgik til selveje og til Skårup sogns forvaltning gennem det stedlige menighedsråd. Derved fik menighedsrådet sin største opgave nogensinde. For det stod klart, at der måtte gøres noget for at bringe kirken i forsvarlig bygningsmæssig stand. Den var som så ofte før i dens lange historie kun nødtørftigt blevet vedligeholdt og bar umiskendeligt præg heraf.
Nationalmuseet istandsatte i 1929 kirkens gamle fløjaltertavle, men der var endnu meget at gøre.
I årene 1954 og 1955 gennemgik kirken en stor restaurering under kyndig ledelse af arkitekt Ejner Mindedal-Rasmussen, som her har sat sig et mindesmærke som en nænsom og indsigtsfuld kirkearkitekt. Han har således skabt et for en landsbykirke usædvanligt stort og smukt kor. Og som noget sikkert enestående i Danmark lod han fundamentet for alterbordet opføre af det gamle bygningsmateriale, frådsten, som dele af den oprindelige kirke var bygget af.
Oven på dette fundament hviler en plads af Ølandssten. Den vejer 1 ton og blev i vinteren 1955 fragtet over isen fra Øland til Sverige og videre til Horsens, hvor den blev tilhugget at et stenhuggerfirma, inden den kom til at pryde Skaarup kirkes alterbord.
Koret
På kirkens nordvæg hænger i koret et sengotisk korbuekrucifiks med de fire evangelistsymboler om afrunding af korsarmene.
På alteret står en kalk og disk af gammelt sølv. Her møder vi for første gang giverens navn, Johan Bockholt, som i 1588 gav en statelig, forgyldt kalk og disk (Jac. Madsen). Begge dele blev siden fornyet af Jørgen Valckendorf og Helle Trolle (1694) og fornyet med deres våben, initialer og indskrift, Schaarup Kirckis kalk renoveret.
Disse havde året før skænket en sølvske til brødet med denne indskrift: Denne Esche er givet og altid skal bruges til Skorup Kirckis Kirckebrød (1693). Alterets kalk, disk og brødæske er stadig i brug i Skaarup Kirke.
Alterkalken blev i 1974 renoveret af kunstnerparret Bent og Helga Exner, i parentes bemærket.
Kirkens gamle messehagel (ophængt i tårnrummet) har et broderet krucifiks, dr muligvis stammer fra en ældre hagel, som i 1581 blev givet af ovennævnte Johan Bockholt og hans hustru Lisbeth Urne (død 1584).
Prædikestolen
Prædikestolen er et billedskærerarbejde i sen-rennæssancestil og angives at være fra anden fjerdedel af 1600-tallet, ca. omkring år 1650. Hvem der har været billedsnideren, som det hed dengang, er uvist. Hvem der har bestilt dette arbejde og skænket det til Skaarup Kirke, foreligger heller ikke oplyst.
Man tør måske formode, at det har været den nye ejer af Klingstrup, Henning Valckendorf, som i 1637 købte gården, og som dermed også blev ejer af kirken med tienderet og patronatsret (kaldelsesret), men derfor også med ansvaret for dens vedligeholdelse. Tiden skulle vise, at det sidste blev varetaget på smukkeste vis.
Der er i kirken to såkaldte videkors på den sydlige væg. De er dekoreret direkte i den kalkede væg.
Sakristiet
Over døren til sakristiet hænger en egetræstavle med Valckendorfernes og Trollernes våben øverst og med bogstaverne J.H.V. – H.T. (Jørgen Henning Valckendorf og Helle Trolle).
Derunder forkrænkelsens sindsbilleder og følgende indskrift: Korset i tiden, kronen i evigheden – Gud o øje, salighed i eie.
Derefter følger et gravvers, der helt er affattet i tidens stil.
Denne tavle stammer fra det gravkapel, som Jørgen Henning Valckendorf i 1708 havde ladet opføre på kirkens nordside. Tavlen, der var smurt over med en cementgrå maling, blev ved restaureringen i 1954 istandsat og fremtræder nu i sin oprindelige skikkelse.
Farvede glasruder
Der er fire glasruder i korets vindue mod syd med ibrændt våben og navne: ”Jørgen Henning Valckendorf, Helle Trolle 1707”. Det er ifølge prof. Schurmann en skrøbelig rest af et helt vindue med forskellige farvede ruder, der i sin tid har været egnet til at kaste et dæmpet lys med et ejendommeligt skær over koret.
Døbefonten
Skaarup Kirkes døbefont er så gammel som kirken selv. Den er en romantisk granitfont med nedadvendt rundbuefrise under fire mandshoveder. Man kan uden overdrivelse sige, at denne er kirkens ældste kunstværk.
Med hvor stor omhu de gamle stenhuggermestre har udført deres arbejde, kan man danne sig en forestilling om ved at betragte den mislykkede fontekumme, som står opstillet i tårnrummet. Den fandtes i 1954, anvendt som fod under døbefonten i koret. Da den påbegyndte font i datiden slog revner, har man rask standset arbejdet, kasseret den og tilhugget en ny. Man tillod sig ikke noget sjusk i det, man lavede. Derfor er den mislykkede font med rette kommet til ære og værdighed 800 år efter, nu som et vidnesbyrd for senere slægter om vore forfædres kunstneriske kunnen og solide håndværk.
Dåbsfadet er et messingbækken, som angives at være af sydtysk oprindelse fra ca. 1575 (Trap). Det bærer indskriften ”Jomfru Anna Beate Valckendorph haver til Guds ære og Skaarup Kirkis daab til prydelse givet dette vandbecken 1694, som ævindelig eje udi funten skal blive”.
Lysekronerne
Kirkens to lysekroner har hver deres historie. Den største, som hænger i skibet, bærer følgende indskrift:
Anno 1707 hafuer Velb. Hr. Amptmand Jørgen Henning Valckendorf til Klingstrup, Hans Kongelige Majestæts Amptmand ofuer Ruggaards Ampt, og hans kiere elskelige Frue, Velb. Fru Helle Trolle gifuet denne Luise Krone her til Schaarup Kircke, Gud fornemmelig til Ære og Kirken til Zirat og Prydelse.
Men ikke nok med det. Der er også indgraveret følgende vers:
En Luise Krone her udi Guds Tempel henger,
Ved Ordets klare Lius hver Chresten Sjæl trænger.
At blifue ret opliust i sit formørcket Sind
Og gaa paa Dydens Vey til Livsets Jesum ind.
Den anden lysekrone hænger i koret. Den er af nyere dato og er en gave fra fisker Chr. M. Christensen og hustru i Åbyskov. Den er ophængt i 1955 efter endt restaurering af kirken. ’Det står vist ingen steder skrevet, men det er dog værd at vide for senere slægter, at denne gave er givet i taknemmelighed for Guds godhed imod os’. Sådan udtalte giveren sig overfor den daværende sognepræst.
Orgelet
Kirkens orgel er af gammel oprindelse, indrettet og bekostet af Henning Christoffer Valckendorfs enke, Anna Margretha can Halam (1755). Orgelværket blev helt fornyet i 1929, men orgelfacaden i rokokostil og med morsomme musikantbilleder bevaret.
Ved kirkerestaureringen i 1954-1955 blev orgelet flyttet fra sin plads ved tårndøren og anbragt i Skaarupøre-kirkens halve korsarm.
I 1977 blev et helt nyt orgel med ti stemmer bygget af P. Bruhn & Søn, Rødekro, taget i brug. Samtidig blev orgelet igen flyttet tilbage til sin oprindelige plads ved tårnet. Den gamle orgelfacade blev igen anvendt efter restaurering og nymaling under ledelse af arkitekt Lars Mindedal.
Kirkeskibene
I kirken hænger der to kirkeskibe. Den navnløse fregat, der hænger i buen til det nordlige sideskib, hører til et af de ældste i Svendborg provsti. Det kom til kirken omkring 1802-1802, hvilket fremgår af teksten, der er skrevet på begge sider af skroget, men er muligvis bygget i det 17. århundrede.
Det andet kirkeskib er også en orlogsfregat og bærer navnet ”Mindet”. Bygmester og gier er ukendt, men det antages, at det er ophængt i kirken omkring 1850. Kirkeskibene er istandsat i 1954-1955.
Klokkerne
Til kirkens udsmykning på også henregnes kirkens tre klokker. De bærer årstallene 1833, 1837 og 1856 samt klokkestøbernes navne.
I Trap Danmark anføres, at Skaarup Kirke har ejet en klokke, der omkring 1475 blev støbt af klokkestøberen Johannes Henrici. Om dens senere skæbne vides intet.
Klokkerne fik nye klokkestabler og kuglelejer i 1954 og 1955.
Kirkeladen
Ved kirkegårdens sydøstlige hjørne ligger den gamle kirkelade, som er opført i 1300-tallet. Dens hvidkalkede ydre mure består nederst af kampesten og øverst af munkesten. I nyere tid er den fredede bygning blevet forsynet med takkede gavle.