Sangaften med den ny højskolesangbog 

Sangarrangement
Tirsdag den 24. august 2021 kl. 19:00 til
20:30
Der synges overalt i disse tider, og Skårup er ingen undtagelse, men pas på – det er stærkt vanedannende. 24. august kl. 19.00 – 20.30 holder vi et hyggeligt arrangement med fællessang fra den nye højskolesangbog. Medvirkende og aftenens værter er Skårup kirkes præst, kirkesanger og organist. Hvis vejret tillader det, sidder vi på plænen ved kirkens parkeringsplads, og ellers er vi i kirken. Medbring tæppe og kaffe eller andet til at smøre stemmebåndet. Der vil også være stole til dem der har brug for det. Den nye højskolesangbog har 150 nye sange med. Der har været skrevet meget om den nye højskolesangbog og valget af sange, og vi glæder os til at synge både de nye og de gode gamle sange sammen med jer.
ArrangementSangarrangement